Søg bredt og kom med til karrieredage

Søg bredt og kom med til karrieredage

 

Vi ved, at der er spændende jobs uden for de store universitetsbyer, og vi ved, at dine chancer for at få et job stiger markant ved at søge geografisk bredt. Nogen ville flytte til månen for jobbet, men du behøver ikke bevæge dig helt så langt for at komme i job!

I øjeblikket er flere kommuner i fuld gang med at etablere et samarbejde om at matche virksomhedernes efterspørgsel med kandidater på tværs af kommunegrænser. Samarbejdet giver dig bedre mulighed for en bred geografisk jobsøgning. Akademikerkampagnen bidrager med koordineringen af et rekrutteringsfællesskab mellem de 8 kommuner: Aarhus, Randers, Viborg, Skive, Ringkøbing-Skjern, Herning, Esbjerg og Horsens.

Er du tilmeldt jobcenteret i Aarhus kan du tilkendegive din interesse i at søge geografisk bredere og komme i søgelyset hos virksomhederne fra netværkets samarbejdskommuner. Jobcenter Aarhus fungerer som rekrutteringspartner og er i løbende dialog med kommunerne om jobåbninger.

Karrieredage

Som en del af rekrutteringsfællesskabet arrangeres bustransport til lokale karrieredage. Obs. datoer og program opdateres løbende:

  • Den 19. september 2019: Karrieredag i Herning
  • Den 26. september 2019: Karrieremesse i Esbjerg (se program og tilmeld dig eventet her. Tilmelding til transport fra Aarhus sker gennem Jobcenter Aarhus – tilmeldingsmulighed er på vej)
  • Dato på vej: Karrieredag i Randers
  • Dato på vej: Karrieredag i Ringkøbing-Skjern

Der er allerede afholdt karrieredag i Skive kommune, og der afholdes ikke karrieredag i Viborg kommune i 2019.

Har du spørgsmål til karrieredagene kan du henvende dig til Chefkonsulent Louise Bruun Rosenbaum, Tlf.: 25 35 41 38, E-mail: lbr@ac.dk 

Forberedelsesworkshop

For jobsøgere, som er tilknyttet Jobcenter Aarhus, vil der forud for hver karriereevent være mulighed for at deltage i en kort forberedelsesworkshop. Her får du konkrete redskaber til, hvordan du møder virksomhederne på dagen.

Tilmelding vil ske via ‘Min Side’ på jobnet.dk (obs. tilmelding er endnu ikke muligt)

Besøg kommunernes hjemmesider og se deres tilflytterkampagner

Skive

Randers

Viborg

Ringkøbing-Skjern

Herning

Esbjerg

Horsens