Karrieremuligheder i Midt- og Vestjylland - akademikerkampagnen
16639
post-template-default,single,single-post,postid-16639,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,vertical_menu_enabled,qode-theme-ver-10.1.1,wpb-js-composer js-comp-ver-5.0.1,vc_responsive

Karrieremuligheder i Midt- og Vestjylland

Karrieremuligheder i Midt- og Vestjylland

Bor du i Aarhus kommune, og har du tænkt på, om din forelskelse i smilets by overskygger dine karrieremuligheder? I så fald er det ikke overraskende; Aarhus er en dejlig by med mange muligheder! Men vælger du at søge dit første job i et større geografisk område, så vælger du samtidig at øge dine chancer markant for et spændende første job.

De SMILER også i Midt- og Vestjylland

Og hvad mener vi egentlig med det? For vi henviser ikke (kun) til midt- og vestjydernes positive humør, men også til de mange muligheder, som området tilbyder – og her taler vi ikke kun karrieremuligheder. Gå på opdagelse i kommunernes egne kampagnesider og læs mere om, hvad de hver især kan tilbyde netop dig. Det er bestemt et kig værd!
Læs om Skive på www.flyttilskive.dk.
Læs om Ringkøbing-Skjern på www.flytmodvest.dk.
Læs om Herning på www.tilflytter.herning.dk.

Karrieremuligheder i Midt- og Vestjylland

Akademikerne har sammen med Aarhus, Skive, Ringkøbing-Skjern og Herning kommune igangsat en indsats for at rekruttere akademikere fra Aarhus til lokale virksomheder, institutioner og organisationer i Midt- og Vestjylland. Som nyuddannet akademiker i Aarhus bliver du derfor tilbudt en række muligheder for at blive klogere på, om dit første job findes i Skive, Ringkøbing-Skjern eller Herning.

Du tilbydes:
1. Deltagelse i informationskonferencen ”Karrieremuligheder i Midt- og Vestjylland (afholdt den 6. juni 2018)
2. En éndags workshop, hvor du opnår viden og værktøjer til at styrke din fremtidige jobsøgning (afholdt den 31. august 2018)
3. Løbende informationer om jobmuligheder i Midt- og Vestjylland
4. Invitation til karrieredage i Skive og Herning

Se tilmeldingsmuligheder under hvert arrangement. Har du generelle spørgsmål til tilmelding kontakt koordinator i Jobcenter Aarhus Jeanette Smidemann på mail: jels@aarhus.dk

1. Informationskonferencen ”Karrieremuligheder i Midt- og Vestjylland”

Konferencen blev afholdt den 6. juni 2018, men du har mulighed for at få tilsendt alle oplæg fra dagen ved kontakt til koordinator Jeanette Smidemann. Konferencen indeholdte blandt andet oplæg fra Akademikerkampagnens chefkonsulent Louise Rosenbaum, som fortalte om, hvordan du bliver “jobmager” frem for “jobtager”. I hendes oplæg finder du mange nyttige tip til jobsøgningen. Derudover havde hver kommune 20 minutter til at fange de fremmødtes interesse for netop deres kommune. Hver kommune blev præsenteret af en virksomhedskonsulent/erhvervskonsulent med viden om det lokale erhvervsliv og en bosætningskoordinator, som informerede om kommunens mange muligheder for tilflyttere. 

2. Deltag i workshoppen ”Veje til dit job i Midt- og Vestjylland”

Workshoppen blev afholdt den 31. august 2018, men du har mulighed for at få tilsendt alle øvelser og oplæg fra dagen ved at kontakte faglig koordinator ved Jobcenter Aarhus Jeanette Smidemann. Du kan se programmet for dagen her: Program – Veje til job i Midt- og Vestjylland

3. Løbende informationer om jobmuligheder i Midt- og Vestjylland

Som en del af forløbet ”Karrieremuligheder i Midt- og Vestjylland” vil du løbende modtage aktuelle jobmuligheder hos virksomheder, institutioner og organisationer i Skive, Ringkøbing-Skjern og Herning. Den første udgave af “Jobmuligheder i Midt- og Vestjylland” blev sendt til projektets tilmeldte i midten juli og sendes efterfølgende én gang i måneden frem til og med oktober.

De fire kommuner arbejder tæt sammen for at finde det rette match mellem dig, som højtuddannet i Aarhus, og jobmuligheden i den respektive kommune. Du vil derfor opleve at få den viden og vejledning, du kunne få brug for – også når det drejer sig om spørgsmål vedrørende boligsituation, børnepasning, fritidsaktiviteter, kulturliv mm. i den kommune, hvor du muligvis tilbydes job. I denne sammenhæng kan det nævnes, at kommunerne har særlige ordninger for nye jobtagere – se mere på kommunernes tilflytterhjemmesider.

4. Karrieredage – kom tættere på dit første job i det direkte møde med lokale virksomheder, institutioner og organisationer

I september 2018 afholdes karrieredage, hvor du får muligheden for at hoppe på en bus i Aarhus med andre unge akademikere og komme med til Karrieredagen i Herning torsdag den 20. september og Karrieredagen i Skive onsdag den 26. september.

Se program og deltagende virksomheder for Karrieredagen i Skive her.

Se program og deltagende virksomheder for Karrieredagen i Herning her.

(Matchdagen i Ringkøbing-Skjern er aflyst).