akademikerkampagnen | Landdistriktsvækstpilot til Idrætshøjskole Bosei
16579
post-template-default,single,single-post,postid-16579,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,vertical_menu_enabled,qode-title-hidden,qode-theme-ver-10.1.1,wpb-js-composer js-comp-ver-5.0.1,vc_responsive

Landdistriktsvækstpilot til Idrætshøjskole Bosei

Projektleder til ”kickstart af højskolevisioner i Præstø” søges.

Vi søger en kandidatuddannet med erfaring i kommunikation, projektmanagement, innovation, eller lignende.

Om Bosei
Bosei er en Idrætshøjskole, der kombinerer Østens livsvisdom med Dansk folkeoplysning og livsstil. Skolen er etableret i 2009, har pt. 25 fastansatte og råder over 16000m2, som kun bliver udnyttet 70%. Vi har i gennemsnit 80 elever per halvår primært i alderen 18-26, som har interesse for asiatisk sprog, sundhed og sport. Derudover udlejer vi de resterende 150 sengepladser, som skolen råder over, til blandt andet stævner, træningslejre, kurser og lignende aktiviteter.

Gennem de sidste 2 år har vi arbejdet på en udviklingsplan, der har til formål at få optimeret udnyttelsen af bygningerne og vores ressourcer. I samarbejde med Vordingborg Kommune har Bosei i 2017 udarbejdet en ny lokalplan, som skaber mulighed for nye aktiviteter på højskolen. Til dette har vi brug for en ny kollega, som kan hjælpe os med at få de visioner realiseret.

Arbejdsopgaverne vil være:

• Behovsafdækning og markedsanalyse – så vi kan få identificeret vores kunder og deres behov
• Skabe struktur og overblik i forhold til de visioner, som Bosei har lagt sig fast på, så de bliver synlige i projektet
• Skabe relationer til relevante netværk og nye kunder, stå selv for at vise mulighederne frem og indgå bindende aftaler
• Fondssøgning og undersøgelse af andre finansieringsmuligheder for at få projektet igangsat
• Være med til at implementere de nye tiltag hen over en periode af 2 år og evaluere undervejs

Vi forventer, at du:

• Vil være en ledende del af et spændende projekt med gode og engagerede kolleger i Præstø, hvor du i høj grad skal være aktiv og være i stand til at tage initiativ
• Er positiv og har særlig gode kommunikationsevner
• Kan påtage dig ansvaret for et stort projekt
• Kan skabe relationer og er troværdig
• Er erfaren i fondssøgning eller interesseret i at sætte dig ind i det sammen med ledelsen

• Har evnen til at overskue et komplekst projekt og få det formidlet mundret og målrettet til modtageren

 

Vi tilbyder:

• Godt og aktivt arbejdsmiljø
• Løn efter kvalifikationer
• Fleksible arbejdstider
• Mulighed for delvis hjemmearbejdsplads
• Mulighed for overnatning på skolen ved behov

 

Vi glæder os til at høre fra dig. Hvis du har nogle spørgsmål til jobbet, kan du gå ind på www.bosei.dk/nyheder og se hele projektbeskrivelsen eller kontakte driftsleder Stefan Preusche på mail stefan@bosei.dk eller på telefon 2750 7752.

Ansøgning og CV sendes til chefkonsulent Kristina Falkvist på Akademikerkampagnen på mail kfa@ac.dk senest onsdag den 17. april 2018 kl. 12.00.

Landdistriktsvækstpilotordningen administreres af Innovationsfonden – læs mere om ordningen på www.innovationsfonden.dk

 

Tags:


%d bloggers like this: