akademikerkampagnen | Hvordan søger man?
15899
page-template-default,page,page-id-15899,ajax_fade,page_not_loaded,,vertical_menu_enabled,qode-theme-ver-10.1.1,wpb-js-composer js-comp-ver-5.0.1,vc_responsive
Ansæt en landdistriktsvækstpilot

Hvordan søger man?

En landdistriktsvækstpilot har en videregående uddannelse og skal hjælpe mindre virksomheder i landdistrikter med at skabe vækst og beskæftigelse.

 

Hos Innovationsfonden kan du altid finde helt opdaterede regler for landdistriktvækstpiloten. Find dem her.

 

 

Med en god idé og et udviklingsprojekt, der kræver nye og anderledes kompetencer for at blive gennemført, kan man søge om midler til at ansætte en landdistriktsvækstpilot.

Udviklingsprojektet skal skabe nye muligheder for din virksomhed – enten forretningsmarkedsmæssigt, konkurrence- eller beskæftigelsesmæssigt, og landdistriktsvækstpiloten skal spille en central rolle i projektet.

Desuden er det vigtigt, at den profil, der skal ansættes, har en anderledes uddannelses- og kompetenceprofil end de medarbejdere, der allerede er ansat i din virksomhed.

 

Det er ikke nødvendigt at have fundet den person, der skal ansættes, før man søger, men man skal vide, hvilke kompetencer og hvilken uddannelsesprofil man gerne vil ansætte.

Selve projektet skal være veldefineret og skal have et klart mål og forventet gevinst.

 

Ansøgningsskemaet
En ansøgning om en landdistriktsvækstpilot består af en faglig beskrivelse udarbejdet i et wordskema og en ansøgningsblanket med faktuelle oplysninger og erklæringer, der skal udfyldes i ansøgningssystemet e-grant. Læs mere og ansøg her.

 

Den faglige beskrivelse af projektet skal indeholde informationer om:

  • Din virksomhed
  • Idéen og udviklingsprojektet
  • Landdistriktsvækstpilotens uddannelses- og kompetenceprofil
  • Hvad der skal komme ud af projektet
  • Mål og delmål


Når ansøgningen er færdig, skal den gemmes i pdf-format, så den kan vedhæftes skemaet i e-grant.

I e-grant-systemet opretter man sig som bruger eller logger på med Nem-Id, og under menuen “Søgemuligheder” vælger man Landdistriktsvækstpilot.

Ansøgningerne behandles i den rækkefølge de kommer ind, så længe der er midler til rådighed. Vi har som målsætning at give svar på alle ansøgninger inden for en måned.

Det er kun tilladt at have én landdistriktsvækstpilot-ansøgning til behandling ad gangen. Dette gælder både pr. virksomhed og pr. kontaktperson. Men skulle man få et afslag på en ansøgning, er det muligt at søge igen på et senere tidspunkt.