akademikerkampagnen | Find din kandidat
15908
page-template-default,page,page-id-15908,ajax_fade,page_not_loaded,,vertical_menu_enabled,qode-theme-ver-10.1.1,wpb-js-composer js-comp-ver-5.0.1,vc_responsive
Ansæt en landdistriktsvækstpilot

Find din kandidat

En landdistriktsvækstpilot har en videregående uddannelse og skal hjælpe mindre virksomheder i landdistrikter med at skabe vækst og beskæftigelse.

 

Hos Innovationsfonden kan du altid finde helt opdaterede regler for landdistriktvækstpiloten. Find dem her.

 

 

Hvis Innovationsfonden giver et positivt svar på ansøgningen, skal din virksomhed, inden der er gået fire måneder, finde en kandidat, der kan ansættes som landdistriktsvækstpilot. Når kandidaten er fundet og ansat, skal Innovationsfonden have oplysninger om cpr.nr og uddannelse og se ansættelseskontrakten, og virksomheden skal endeligt acceptere tilsagnet og dets betingelser.


En landdistriktsvækstpilot skal ansættes til den 1. i en måned med ansættelsesvilkår, der som minimum svarer til funktionærloven, og dette skal fremgå af ansættelseskontrakten.


Har din virksomhed ikke fundet en kandidat inden fire måneder fra datoen på svarbrevet, bortfalder tilsagnet om midler til Landdistriktsvækstpiloten. Det er ikke muligt at søge om forlængelse. Lykkes det ikke at finde en kandidat indenfor de fire måneder, er det dog muligt at søge igen med et lignende eller et andet projekt, næste gang der udbydes midler under ordningen.


Hvis en landdistriktsvækstpilot stopper i din virksomhed før bevillingsperioden er slut, kan der ansættes en ny i den resterende bevillingsperiode, hvis der er minimum tre måneder tilbage. Ansættelsen af den nye landdistriktsvækstpilot skal ske senest fire måneder efter den første er stoppet.


Har du brug for hjælp til at finde den rette kandidat, kan du kontakte Louise Bruun Rosenbaum eller Kristina Falkvist fra Akademikerkampagenen på telefon 3369 4025 eller akademikerkampagnen@ac.dk.