|
Virksomheder kan få tilskud til lønnen når de ansætter en ledig
akademiker. Tilskuddet udgør normalt 67,27 kr. i timen,
hvilket svarer til ca. 10.000 kr. pr. måned.
Det er jobcenteret som afgør, om din virksomhed kan få
tilskud til ansættelse af en akademiker. Når virksomheden ansætter
nyuddannede akademikere vil jobcenteret i mange tilfælde godkende
ansættelsen med tilskud. Jobcentert vil dog altid vurdere om
løntilskuddet er nødvendigt for at sikre akademikeren en plads på
arbejdsmarkedet. En fordel for både dig og for den
ledige
- Du møder en potentiel ny medarbejder, og den ledige får prøvet
sig selv af i et konkret job.
- Du får op til 67,27 kr. i timen (januar 2010) i tilskud i
maksimalt 1 år (Du kan se den aktuelle sats for tilskud på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside).
Det er jobcenteret, der i sidste ende afgør længden af den periode,
der skal gives løntilskud til.
- Du kan også i nogle tilfælde få tilskud til at dække de
omkostninger, som du har ved at introducere og oplære den ledige,
og den lediges praktiske erhvervserfaring kan suppleres med
kurser.
- Den lediges praktiske erhvervserfaringer kan suppleres med
kurser.
- Ansættelse med løntilskud kan kombineres med uddannelse som
introduktion til en fast ansættelse. Ansættelse med løntilskud kan
også kombineres med jobrotation og fungere som forlængelse af
virksomhedspraktik.
- Vi finder gerne en ledig til dig.
Sådan gør du
- Kontakt Akademikerkampagnen eller dit lokale jobcenter for at høre nærmere
om mulighederne.
Regler for ansættelse med løntilskud hos private
arbejdsgivere
- Jocenteret skal godkende virksomheden og den ledige
akademiker. Det er vigtigt, at ansættelsen ikke starter
før jobcenteret skriftligt har godkendt
løntilskudspladsen. Jobcenteret godkender løntilskudspladsen
på blanket AB 035.
- Der skal være tale om en nettoudvidelse i antallet af
medarbejdere, når virksomheden ansætter en person i jobtræning med
løntilskud.
- Løntilskudspladsen skal være egnet til at føre den ledige over
i ordinær beskæftigelse i virksomheden eller tilsvarende
fagområde.
- Løn- og ansættelsesvilkår skal følge den almindelige
overenskomst på området.
- Jobcenteret kan ved siden af løntilskuddet bevilge et
tilskud til en person, som varetager opgaven med introduktion og
støtte til en ledig med særligt behov for vejledning eller
oplæring. Jobcenteret kan yde tilskud til hjælpemidler i form
af undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre
arbejdspladsindretninger.
- Der gælder almindeligt overenskomstmæssigt opsigelsesvarsel,
dog mindst 14 dage.
- Der er et støtteloft over, hvor meget man kan modtage i
tilskud. Tilskuddet kan over en periode på et år ikke overstige 50%
af de samlede lønomkostninger.
Opsigelse af
akademikere:
Ansættelsesperioden og
løntilskudsperioden er 2 forskellige ting.
Der vil blive lavet en forhåndsaftale
om den forventede tilskudsperiodes længde. I mange situationer vil
man få løntilskud i 6 måneder.
Ansættelsen kan dog altid bringes til
ophør i henhold til funktionærloven. Man er derfor ikke forpligtet
til at ansætte akademikere ud over tilskudsperioden.
|