Til forside
Om Akademikerkampagnen
Akademikerkampagnen promoverer akademikere overfor danske virksomheder med det formål at reducere ledigheden. Først og fremmest fokuseres der på matchet mellem nyuddannede akademikere og de danske små og mellemstore virksomheder.

Akademikerkampagnen er en netværksorienteret kampagne, som er forankret i AC og finansieret af Beskæftigelsesministeriet.

Kampagnen er erhvervsorienteret og hovedbudskabet er, at det kan være en god investering for virksomhederne at ansætte akademikere, som kan sikre hurtigere videnoverførsel og vækst, og dermed skabe grundlaget for at klare sig i den stigende globale konkurrenceudvikling.

Filosofien med kampagnen er, at når de små og mellemstore virksomheder bliver opmærksomme på, hvilken nytteværdi, akademikerne skaber, så ansætter de dem også. Derfor skal vi først og fremmest have budskabet om akademikernes mange forskellige kompetencer ud til virksomhederne.

Til at hjælpe os med at nå virksomhederne, har vi en bred vifte af samarbejdspartnere.

Fælles for alle er ønsket om, at samfundet får gavn af den viden og de kompetencer, som akademikerne har. Virksomhedernes bundlinjer kan få et væsentligt løft ved at ansætte akademikere, og hvis økonomien er midlertidigt trængt, er der gode støttemuligheder at hente.